Bæredygtigt trappegelænder

Er du heller ikke meget for ”smid-ud-kulturen”, så tænk bæredygtigt når du skal lade dig inspirere af materialer til dit trappegelænder.

Rustfrit stål er ikke bare smukt, det er rent faktisk bæredygtigt. Vidste du at det ikke ruster? Det rustfrie stål har en lang levetid, er vedligeholdelsesfrit og bevarer sin smukke overflade i alle årene. Og så er det helt uden at det skal overfladebehandles, slibes eller males. Det kræver simpelthen ingen arbejde når først det står der. Derved slipper du for at skulle smide ud, for at købe nyt som man ellers gør ret ofte i den her smid ud kultur som vi har fået. Så hvorfor ikke gøre noget godt for miljøet, og bruge dette fantastiske materiale i et tidløst og bæredygtigt trappe gelænder der kan pryde den indendørs- eller udendørs trappe.

 

Tidløst design

Rustfrit stål var flot for 15 år siden, og vil stadig være det om 10, 20 eller 30 år. Og det er der en grund til. Rustfrit stål passer med alt. Den flotte børstede eller blankpoleret overflade komplimenterer enhver bygning og tilføjer prikken over i’et på trappen. Og der findes masser af muligheder indenfor rustfrit stål. Stolper i stål kan kombineres med glas som sættes på med glasbeslag. Eller det kan kombineres med stålwire for et lidt mere rustikt look. Disse kan med fordel begge toppes med en håndliste i træ. Kun fantasien sætter grænser.

Vælger man dog en træhåndliste, vil der være nogen vedligeholdelse, men stadig langt mindre end hvis hele gelænderet var i træ.

 

Klima

I et udendørs klima vil vejret spille ind, og specielt her i Danmark hvor vi har meget skiftende vejr. For når ubehandlet stål får fugt og luft, vil der hurtigt opstå en korrosion i metallet og det vil ruste. Når det så regner, vil dét rust sive ned i jorden og ned i vores grundvand. Rustfrit stål er netop lavet til at modstå vind og vejr, så overfladen ikke ruster, og så vi kan passe godt på miljøet. Som ekstra bonus vil det bæredygtige trappegelænderet holde sig smukt og ”ungt” i mange år.

 

Sikkerhed

Et trappegelænder er mere en blot en flot udsmykning til din trappe. Den er med til at holde din trappe sikker, så du hverken falder ud over siden, og samtidig har du noget at holde ved når du går op eller ned af den.

Derved er der selvfølgelig også nogle sikkerhedsregler som skal tænkes ind. Gelænderet skal udformes ud fra anvendelsen, således at det sikrer personer mod uheld. Det anbefales at gelænderet er 80cm højt på en fritstående trappe, og desuden også at man sætter en ekstra håndliste på over de 40 cm, så eventuelle børn også har noget at holde ved når de går op og ned.