Er du kaffeentusiast og leder du hele tiden efter måder at optimere kaffeoplevelsen på? Så bør du overveje at skifte til økologiske kaffebønner. Det optimerer nemlig både oplevelsen for dig, og for miljøet. Det kan virke som en lille ting, men det kan have langt større betydning end du tror.
I denne artikel fortæller vi dig nogle af fordelene ved at skifte fra konventionelle kaffebønner til de økologiske. Brygningen regner vi med, at du selv har helt styr på – vi er her kun for at gøre din kaffebrygning- og drikning grønnere.
For miljøet
De fleste vil efterhånden gerne prioritere miljøet lidt højere, i forhold til hvad vi tidligere har gjort. Økologisk kaffe kan være et lille skridt i den rigtig retning her, for vi er alligevel en forholdsvis kaffeglad nation, og hvis bare hver anden forbruger vælger økologisk kaffe, er vi nået langt.
Når du handler økologisk kaffe, betyder det også ofte, at kaffebønderne får en ordentlig løn og en fair behandling. Derudover sørger de fleste økologiske kaffebønder for, at intet går til spilde. De bruger nemlig det resterende bær på kaffeplanten til gødning for nye kaffeplanter. På den måde avler kaffe mere kaffe, og bliver en mere bæredygtig forretning.
For din krop
Økologiske kaffebønner har, ligesom mange andre økologiske produkter, den fordel, at de er fri for sprøjtemidler og andre kunstige, farlige ting, som du helt sikkert gerne vil undgå at indtage. På lang sigt påvirker for mange af den slags ting nemlig kroppen.
Kunstgødning ville være den hurtige, nemme løsning til kaffeplanten, men som tidligere nævnt har mange kaffebønder fundet den optimale løsning med at bruge bærrene fra kaffeplanterne til at gøde med. Så de økologiske kaffebønner kommer altså ikke til at mangle gødning, bare fordi de er økologiske.
For smagen
Er du en rigtig kaffenørd, kan du måske godt smage forskel. De fleste siger nemlig, at økologisk kaffe har en lidt anden smag, end konventionel. Om det bare er smagen af god samvittighed om omtanke for sig selv og miljøet, skal ikke kunne siges.
Er du en af de få, som synes at økologiske kaffebønner forringer smagen af kaffen, så kan vi kun opfordre til, at du justerer lidt i opskriften, i stedet for at give op. På samme måde som at vi accepterer at æg og grøntsager er lidt mindre, når de er økologiske, er en lille smule forringet kaffesmag egentlig et ret lille offer at bringe i denne sammenhæng.