Vi er nok mange der kender materialet kork. Vi kender det fra vinpropper, bordskånere og fra eksempelvis slibeblokke – de blokke af kork man bruger til at vikle sandpapir rundt om, så man får et mere fast og bedre greb om sandpapiret. På et tidspunkt var det også moderne at have gulvbelægning af materialet kork og muligvis havde der også sneget sig en opslagstavle af kork ind i hjemmet. Kork er et sjovt materiale, fordi det kan opleves både blødt og hårdt. Det er populært at anvende kork som materiale til ting vi har og bruger i hjemmet og kork er et velanset materiale at bruge hvis man tænker på miljøet, da det kommer fra en af naturens egne kilder.
Det er nok de færreste, udover mindre børn, der ikke ved hvad kork er eller har en fornemmels af det. Men har du nogensinde spekuleret over, hvor kork kommer fra og hvad er kork reelt? Kork er faktisk lavet af bark, som stammer fra korkegen. Dette kork-egetræ er den eneste art af egetræer, hvor barken regenererer sig selv efter hver høst. Det er i sandhed et miljøvenligt naturmateriale. Så umiddelbart er det også et materiale, der bliver ved med at være her, selvfølgelig, så længe der er korkegetræer.
Vær sød, og ræk mig min kork yogamåtte
Der er ingen tvivl om, at kork som brugsmateriale er rigtig fint og godt at bruge, når der skal tænkes i et miljøvenligt perspektiv. Derfor bliver kork også brugt til produktion af mange forskellige ting og brugsgenstande. Udover dem vi allerede har været inde på, anvendes kork også i såler til fodtøj, decideret kork sko og eksempelvis til at lave yogamåtter i kork. Du kan købe en kork yogamåtte bestående af økologisk kork og få en skøn komfortabel overflade at ligge eller sidde på, mens du dyrker yoga. En yogamåtte i kork kan samtidig være et godt alternativ hvis du eksempelvis lider af latex-allergi. Er du på udkig efter genstande og ting til hjemmet som er lavet af kork, kan du med fordel kigge på GreenTowns udvalg af korkprodukter.
Materialet kork er også godt at anvende som byggemateriale, da kork har gode egenskaber som værende isolerende og lyddæmpende og dermed også bidrager til en bedre akustik i et rum, hvor der eksempelvis ligger et korkgulv. Der er dog visse ting man skal være opmærksom på omkring kork, som kan være nyttig af vide, hvis man påtænker at anvende materialet som byggemateriale. Kork egner sig ikke til vådrum, kork kan blive misfarvet over tid hvis det udsættes for direkte sollys og sidst, men ikke mindst, er kork materialet relativt blødt i det, selvom det kan føles hårdt, så man kan risikere at tunge genstande efterlader ikke så pæne aftryk. Men når alt kommer til alt, så er kork et vellidt materiale at bruge, når man vil lave gode og holdbare produkter, som samtidig er produceret med et naturligt og miljøvenligt materiale.