VORES HISTORIE

Vores historie

Kompostbudene startede i 2015 som et projekt støttet bl.a. af puljen De Grønne Ildsjæle under Miljøstyrelsen og Genanvendelsespuljen og Copenhagen Sharing under Københavns Kommune i et samarbejdet med Miljøpunkt Amager og Aktivitetcenter Sundholm. Ønsket var at gøre kompostering let, tilgængelig og ikke mindst sjovt for mennesker i byen. Fokus for projektet var at hjælpe boligforeninger med at genanvende deres grønne affald til kompost til

dyrkning og grønne gårde og skabe grønne fælleskaber lokalt.

 

Gennem oplysning ved informationsmøder, events og arrangementer til boligforeningerne samt give boligforeningerne nogle konkrete værkstøjer som vejledning og sorterings-spande til køkkenet, kompostbeholdere til gårdene og inspiration og vejledning til brug af komposten i gårdene deltog en række boligforeninger særligt på Amager i projektet.

Kompostbudene samarbejdede sideløbende med det grønne team under Aktivitetcenter Sundholm, hvor en række af deres brugere blev uddannet som Kompostbudene, der cyklede ud og hjalp boligforeninger med at vedligeholde komposten.

Dette var en del af Kompostbudenes social vinkel, og et ønske om at vise hvordan grønne og sociale projekter kan integreres og skabe opkvalificering og beskæftigelse af socialt udsatte borgere.

Vi har løbende haft kompost-entusiaster i form af praktikanter, medarbejdere og frivillige tilknyttet, og har etableret netværk bl.a. forankret ved Miljøpunkt Indre-by om kompost i byen. Vi har været med til at påvirke lovgivning og politik indenfor området, og har udfordret siddende politikere omkring eksisterende lovgivning og bl.a. muligheden for deling af kompost med dine naboer.

I 2016 stiftede Jann Kuusisaari og Stine Laurberg Hansen Kompostbudene som et IVS, med ønsket om at forankre kompostbudenes aktiviteter i en socialøkonomisk virksomhed.

 

Sidenhen har der været en række at spændende projekter, der har sat grønne kredsløb på dagordenen i byen; ligefra undervisningsforløb i børnehaver og skoler, til komposteringtest i byen med bl.a. Torvehallerne, til udvikling af kompost-møbler, hvor affald og genanvendelse bliver en del af byens rum og ikke mindst utallige events, workshops og arrangementer, hvor vi har oplyst og formidlet omkring alle aspekterne af affald til kompost til jord til bord.

I slutningen af 2017 har vi afviklet vores kompostservice for boligforeninger og fokuseret mere på “budskabet” omkring grønne kredsløb - et budskab som Kompostbudene er bærerer af. Derfor har vi udviklet en platform via vores hjemmeside, hvor alle vores tests, erfaringer og alt information er tilgængeligt. Man kan downloade guides til selv at opstarte kompostering i sin boligforening, byhave eller skolehave, og vi tilbyder stadig undervisnings, oplæg og workshops omkring kompostering.

 

Kompostbudene kan altid kontaktes til komposthjælp, igangsætning eller kompost(nød)hjælp, hvis noget alligevel ikke går helt som forventet.

 

Vi håber alle vi bruge denne platform, søge viden og blive inspireret til selv at starte grønne kredsløb lokalt hvor du bor.

Email

info@kompostbudene.dk

 

Adresse

Jemtelandsgade 3, 4. sal

2300 København S