BYHAVER

Alt om kompost for

Byhaver

Sådan kommer I godt igang med kompostering på jeres byhave

Du kan download en pdf med information om kompostering for byhaver til højre eller læse videre på siden her.

Det giver god mening at bruge sit grønne affald til næring til grønsager og planter i en byhave. I kan lave jeres eget (kompost)jord af jeres grønt- og haveaffald, og undgå at bruge ubæredygtige jordtyper som spagnum i jeres have. Samtidig kan I få værdifuld læring omkring lokalt genanvendelse af ressourcer særligt for de yngste i have. Og bedst af alt I får super næringsrigt kompostjord til flottere og mere smagfulde planter. God fornøjelse!

1. Organisering

Det er vigtig at få forankret kompostering i byhaven - er det en kompostgruppe eller nogle særligt interesserede i kompostering eller er det noget der går på tur. Dvs at få defineret hvem der har ansvaret for komposterne hvornår.

2. Sortering af grønt affald

Type af affald

I skal finde ud af hvilke type af grønt affald I gerne vil sortere og kompostere. Skal det være alt fra haven eller skal det suppleres med grønt affald fra køkkenet eller fraktioner som kaffe og haveaffald. Man kan eventuelt lave en aftale med en lokal virksomhed eller institution, om at aftage noget af deres grønne affald, så I har masser af kompost til jeres have.

 

Sorteringsspand

Det er ikke sikkert det er nødvendigt i jeres have - måske skal grøntresterne direkte over i beholderen.

 

Vejledning

Hav din sorteringsvejledning lige ved spande og synlig i køkkenet, så du hurtig kan orientere dig, om hvad der kan komposteres.

 

Du kan downloade Kompostbudenes sorteringsguide herunder.

3. Kompostering:

Valg af kompostbeholder

Valget af kompostebeholderen hænger sammen med valg af komposteringsmetode. Hvis det er kold-kompostering dvs. i ikke-isolerede beholdere tager processen længere tid (8-12 md.), men kræver til gengæld mindre vedligehold. Hertil kan man tilsætte kompostorme, der kan hjælpe med at gøre processen hurtigere. Ved varm-kompostering er beholdere isolerede og ofte også lidt dyrere. Processen kan varer ned til 4 måneder, og kan blive ret succesfuld.

 

I skal gøre jer følgende overvejelser:

- hvilken type og hvor meget affald skal vi

kompostere?

- hvem skal vedligeholde det.

 

I kan se en oversigt over forskellige typer af kompostbeholdere vi har testet under “Alt om Kompost” til inspiration.

2 kamre-system

Det er bedst at have mindst 2 beholdere: en aktiv beholder og en passiv beholder. Dvs. en beholder hvor I løbende putter jeres grønne affald i. Når den er fyldt bliver den “passiv”, og sættes til at hvile, så komposten kan blive helt færdig til brug.

 

Man kan med fordelt sætte skilte på om hvilken der ar aktiv og hvilken der er passsiv.

 

Vedligeholdelse

Beluft din kompost 2-4 gange månedlig alt efter sæson. Dvs om sommeren hvor der er varmt gøres det oftere, og vinteren behøves man næsten ikke vedligeholde.

 

Processen kan gå helt i stå ved frost, men vil så gå igang igen, så snart vejret er varmere.

 

 

Når du belufter eller omstikker, så tager du en greb, og sikrer luft ned i komposten dvs. du vender den 15-20 gange. 2-3 gange årligt vender du hele komposten efter behov.

 

Opstart af kompost

Kompost er lidt som surdej - det er rigtig godt at bruge lidt fra en anden kompost til at sætte processen igang, da den indeholder massevis at mikroorganismer og svampe, der er med til at nedbryde det grønne affald. Hvis man ikke lige kan finde noget gammel kompost kan man med fordel tage nogle spadefulde lokal jord, som også indeholder en masse mikroorganismer m.m.

4. Brug af komposten

Hvornår er komposten færdig?

Komposten er færdig når den ligner jord og dufter af skovbund. Hvis den har klumper kan man evt. si dem fra, og lade dem kompostere lidt længere. Ellers blot grave dem nederste i bedet.

 

Blandingsforhold

Bland komposten i 1:1:1 - dvs ca. 1/3 kompost - ca. 1/3 sand - og ca. 1/3 jord fra sidste år (overskudsjord fra potter, bede etc.) Sand kan udelades.

 

Hvis I har bede kan komposten direkte vendes i bedets jord eller lægges i et 3-5 cm lag øverst.

Hvor kan komposten bruges?

Komposten kan bruges som næring til alle planter - grønsager som blomster, bede og grønne områder. Brug den til grøntsager, brug den i et børne-bed, brug den som bunddække på grønne områder, brug den til dyrkningsworkshop og aktiviteter i byhaven, brug den til potter og krukker. Tag den med hjem og gør det grønt i lejligheden. Dvs. brug den som du ellers vil bruge jord du køber i sække.

Vil du vide mere?

Se mere under “Alt om kompost” for mere detaljeret beskrivelse komposteringsprocessen, vedligehold, kompost-myter, og hvad man skal gøre hvis komposten lugter, er for tør etc.

 

Der findes inspiration for byhaver over hele verden, hvordan man i større eller mindre grad har integreret kompostering som del af byhaver. Tjek Kompostbudenes facebook for inspiration bl.a. fra Los Angeles, Helsinki og København. Tjek byhaver ud i nærheden af jer og se hvad de gør.

Email

info@kompostbudene.dk

 

Adresse

Jemtelandsgade 3, 4. sal

2300 København S