ALT OM KOMPOST

Alt om kompost

Her på siden finder du information om:

Hvad er kompostering?

Komposteringsproces

Komposteringsmetoder:

Koldkompostering
Varmkompostering
Ormekompostering
Bokashi

Hvorfor er kompost god for din jord?

Hvad kan komposteres?

Hvad kan ikke komposteres?

Affaldssortering

Grønt affald

Kompostbeholdere

Vedligeholdelse af kompost

Hvad gør du hvis din kompost lugter?

Er komposten for tør?

Hvor kan jeg få kompostorme?

Er der mange fluer omkring din kompost?

Hvad kan komposten bruges til?

Hvornår er min kompost færdig, og hvordan bruger man den?

Aflivning af 3 kompostmyter

Bioforgasning vs. kompost

Kompost som bæredygtig alternativ til spagnum

Affaldshieraki

Vil du vide mere

Hvad er kompostering?

Kompostering er en kontrolleret mikrobiologisk proces, hvor blandet organisk materiale bliver nedbrudt. Eller lettere sagt - det er grønt køkken- og haveaffald, der over en periode er blevet omsat til muld. Ligesom vi kender det fra skovene, hvor efterårets nedfaldsblade formulder i skovbundet - og så dufter kompost endda af skovbund.

Komposteringsproces

Mikroorganismer som bakterier, svampe, og smådyr omdanner det organiske materiale, så det langsomt bliver til kompost. På samme måde som det sker i naturen når blade, grene og frugt falder af træerne. For at mikroorganismerne kan leve i komposten skal der både være ilt og vand tilstede.

Derfor er det vigtigt at belufte komposten eller vande den, hvis den er for tør. Omvendt må den heller ikke være for våd, da ilten ikke kan tilføres og mikroorganismer vil dø og komposten vil begynde at rådne og lugte.

Ved komposteringsprocessen nedbrydes det organiske materiale og bliver

omdannet til kompost, varme, vand, salt, mineraler og kuldioxid (CO2).

Hastigheden af komposteringsprocessen varierer afhængig af temperatur, fugtighed og iltforhold.

Komposteringsmetoder

Der findes mange forskellige komposteringsmetoder. Hver komposteringsmetode har sine fordele og ulemper, og afhængig af hvad og hvor man skal kompostere, er der også forskel på hvilke komposteringsmetoder, der egner sig bedst. De mest almindelige komposteringsmetoder er:

- Koldkompostering

- Varmkompostering

- Ormekompostering

- Bokashi

Koldkompostering

Ved koldkompostering samles det grønne affald i en bunke med det nyeste affald øverste. Nedbrydningsprocessen er naturlig og sker helt af sig selv. Den er noget langsommere end for eksempel varmekompostering og tager ca. 1 år før affaldet er fuld komposteret. Man kan få processen til at gå lidt hurtigere ved at klippe affaldet i lidt mindre stykker og lufte/rode i komposten 1-2 gange om måneden.

Ormekompostering

Kompostormene er dem der søger for omsætningen i en ormekompost. Det grønne køkkenaffald vil hurtigere bliver omsat og man får hurtigere plads til mere grønt affald. Ormekompostering kræver, at kompostormene har den rette temperatur, fugtighed og nok af føde for at trives bedst muligt. Derfor skal kompostbeholderen også holdes varm i hårde frostperioder.

Varmkompostering

Ved varmkompostering laver man den rigtige sammensætning af forskellige lag, der skaber en masse varme. Varmen kommer op på omkring 60 grader, hvilket betyder at ukrudt, skadedyr og plantesygdomme bliver dræbt. Nedbrydningen går hurtigere end koldkompostering, så komposten er klar efter cirka et halvt år. Varmkompostering kræver lidt mere arbejde, plads og ekspertise.

Bokashi

Er kompostering med fermentering (gæring), hvor det såkaldte EM (effektive mikroorganismer) bruges til gæringsprocessen.

Der findes også andre komposteringsmetoder som fladekompostering, aerob kompostering, mikrobiel carbonisering og biomile/kompostvarmeanlæg.

Hos Kompostbudene bruger vi som udgangspunkt koldkomposteringsmetoden, men har erfaring inden for flere forskellige metoder og tester løbende nye komposteringsmetoder.

Hvorfor er kompost god for din jord?

Komposten er rig på forskellige næringsstoffer, der er gode for din jord og planter, bl.a. nitrat (og andre kvælstofforbindelser), fosfat og svovl, som er de vigtigste næringsstoffer for planter. Kompost er med til at genopbygge din jord og skaber et rigt liv af insekter og mikroorganismer, som dine planter trives særdeles godt i. En god og let jord tilsat kompost er let at vedligeholde, giver næring til dine planter og er med til at fastbinder co2

Hvad kan komposteres?

Disse ting kan komposteres:

strøgelse fra mindre husdyr
frugt og grøntsager
kartoffelskræller
blomster og potteplanter
kaffegrums og teblade (inkl. filtre)
skaller fra æg og nødder
brugt køkkenrulle
haveaffald
i mindre mængde brød og kagerester

Hvad kan ikke komposteres?

Disse ting må IKKE komposteres:

madaffald der indeholder animalske produkter
mejeriprodukter
syge planter
strøgelse fra kattebakke eller hundeposer
Undgå madrester med ris, pasta o.lign.

Sorteringsguide til download

Til højre kan du se en oversigt over alle de ting Kompostbudene anbefaler at du kommer og ikke kommer i din kompost.

Affaldssortering

En god kompostering starter i dit køkken, hvor du skal sortere dit grønne restaffald. Find en spand der passer til den mængden af restgrønt du/I producerer, og vælg en der passer ind i jeres køkken - om det er på køkkenbordet, på gulvet, under vasken eller på lågen. En kompostspand skal cirka tømmes hver anden dag, og man kan eventuelt putte en avis aller lignende i bunden.

Vi anbefaler ikke at bruge bioposer til kompostering, da orme og mikroorganismer ikke kan komme i kontakt med/rundt i affaldet og nedbryde det. Jo mindre stykker dit affald er i, jo hurtigere er komposteringprocessen. Dvs. riv eller klip dit grønne affald i mindre stykker.

Køkkentips

tøm din køkkenspand ca. hver anden dag
fordel affaldet i små stykker med en saks eller kniv

skyl dine æggeskaller

smid KUN økologisk citrusfrugter i din kompost

Grønt affald

Danmark producerer 293.000 tons organisk affald årligt (tal fra 2014, Danmarks Statistik). I de danske husholdninger sender man stadig i gennemsnit 53% af sit husholdningsaffald til forbrænding. En stor del er organisk affald, som kunne komposteres eller bioforgasses. Man siger, at ca. 1/3 af ens

husholdningsaffald er grønt affald, der kan komposteres. Når vores organiske affald forbrændes, brænder vi også vigtige grundstoffer af som bl.a. fosfor, der er en knap ressource, og som er vital for vores planters vækst. Når vi i stedet komposterer eller bioforgasser, beholdes næringsstofferne i vores kredsløb.

Kompostbeholdere

Vi arbejder pt. på at udarbejde en oversigt over kompostbeholdere, indtil da, kan du finde inspiration til hvad du kan købe og hvad du kan bygge i de

to dokumenter til højre.

Køb

DIY

Vedligeholdelse af kompost

Det er vigtig løbende at vedligeholde din kompost, så den hverken lugter, forrådner, der er fluer eller andre gener. Derfor se løbende til din kompost, og sørg for den hverken er for tør eller våd, at det rigtige forhold af grønt affald (ca. 60%) og haveaffald (ca. 40%) er til stede, så du sikrer en prima kompost i sidste ende.

Fordel i mindre stykker.

Sørg gerne for at dit grønne affald smides i komposten, i så små stykker som muligt, så nedbrydes det hurtigere. Dette gælder også haveaffald som smågrene etc. knæk dem, hak dem, klip dem eller brug en kværn - for store stykker tager lang til at kompostere.

Brug flere beholdere og lad komposten hvile.

Beluft din kompost. Du skal sikre, at der er ilt nok til stedet, så dit organiske affald kan nedbrydes. Derfor skal du engang imellem belufte din kompost. Det gør du med en greb eller en beluftningsstok, hvor du sørger for at vende komposten godt, så der igen kommer luft mellem lagene. I den proces er det rigtig godt, hvis komposten er meget våd, at tilsætte en god omgang strukturmateriale, som kan opsuge noget af fugten. Det kan være gård- eller haveaffald, flies fra dine beskårede buske/ træer, hø/ halm

fra lokale rideskoler, hønsegårde

eller lign. eller strøelse fra egne

husdyr. Fortvivl ej - hvis det

alligevel går galt, kan det

sagtens rettes op!!!

Hvad gør du, hvis din

kompost lugter?

Hvis din kompost lugter, er det nok fordi, at der ikke er nok ilt tilstede til, at dit organiske affald kan nedbrydes, og din kompost vil derfor istedet begynde at rådne. Derfor skal du belufte din kompost. Du sørger for at vende komposten godt, så der igen kommer luft mellem lagene. I den proces er det rigtig godt, hvis komposten er meget våd, at tilsætte en god omgang strukturmateriale, som kan opsuge noget af fugten. Det kan være gård- eller haveaffald, flies fra dine beskårede buske/træer, hø/halm fra lokale rideskoler, hønsegårde eller lign. eller strøelse fra egne husdyr. Hvis der er store klumper med grønt affald, så sørg for at hak dem i mindre stykker, og bland det godt med strukturmateriale.

Er komposten for tør?

Din kompost må ikke blive for tør, for så går komposteringsprocessen i stå. I tørt og varmt vejr kan du derfor tilsætte noget vand. Du kan let teste den optimale fugtighed: hvis du kan presse et par dråber vand ud af en håndfuld kompost, så er det god!

Hvor kan jeg få

kompostorme?

Du kan enten få en håndfuld kompostorme ved din nabo, den nærmeste byhave eller købe dem online på eks. ormeposten.dk

Er der mange fluer omkring din kompost?

Eddike- og bananfluer trives rigtig godt, hvor der er frugt og grønsager tilstede - altså i en kompost. Du kan mindske fluer ved at sørge for at mellem frugt og grønsagerne er der masser af savsmuld, høvlspåner eller bare blade. Du kan også lægge lag af jord, kompost eller husdyrgødning ovenpå alt frugt.

Igen kan du også undlade at kompostere for meget frugt i en periode eller lægge for store mængder nedfaldsfrugt i komposten. Brug dine efterårsæbler til lækker juice istedet! Fluer er mest et problem i sommermånederne, så snart vejret bliver køligere dør fluerne.

Komposten kan bruges til

Når komposten er færdig, er det tid at få det brugt, men hvis ikke man har en have i byen, hvordan kan den så bruges bedst muligt? Her kommer nogle eksempler på, hvordan din kompost også kan bruges:

Grønne gårde til træer, græsplæner og blomsterbede osv.
Højbede, der kan laves i gården
Urbane haver
Altankasser
Stueplanter

Hvornår er min kompost

færdig, og hvordan bruger

jeg den?

Din kompost er velomsat og kan bruges, når den ligner porøst og let muldjord og dufter af skovbund. Den proces kan tage 8 -12 måneder alt efter, hvor optimal din kompost er.

Fordel ca. 0,5-1,5 cm øverst på dine bede og bland evt. komposten i den øverste jordlag. Hvis din kompost består af en stor del grønt affald og dyregødning, vil den være meget næringsrig, og du skal derfor bruge lidt mindre. Det svarer ca. til 1 stk. 5 L. spand pr. 1 m2.

Ved træer og buske kan du lægge et tykkere lag ca. 6-8 cm. dog ikke helt ved stammen. Du kan sagtens lægge en skovfuld kompost i hullet, når du planter et nyt træ eller en busk.

Endda din græsplæne har godt af kompost. Bland 1 del kompost med 2 dele sand og fordel det i 1 cm lag over hele plænen i foråret. Fordel og riv, så det kommer godt ned mellem græsstråene. I bede med blomster kan du blandet ca. 4 cm kompost med jord før du planter eller sår.

Husk du må ikke plante direkte i den færdige kompost, frø og planterne kan ikke tåle det. Vil du bruge kompost til pottemuld og drivhus, skal det altid opblandes. Prøv forholdet 1:1:2 - 1 del kompost, 1 del sand/grus og 2 dele gammelt pottemuld fra potter og drivhus.

Aflivning af 3 kompostmyter

#1 Kompost lugter

NEJ - Hvis komposteringsprocessen fungerer, så dufter komposten af skovbund. Du kan altså altid dufte til din kompost, og derved finde ud af at den er sund.

#2 Der kommer fluer

NEJ - Hvis en kompost er sund, vil den ikke tiltrække fluer. Den kompostbeholder vi anbefaler har et fluenet, der yderligere formindsker risikoen.

#3 Der kommer rotter

NEJ - Rotter vil gå efter affald med kød og andre stærke lugte, som findes i det øvrige affald. Hvis de vælger komposten er det for at få varmen, og derfor vil vi altid anbefale en rottesikret beholder som bl.a. Humus kompostbeholderen.

Bioforgasning vs. kompost

Bioforgasning udnytter en naturlig nedbrydningsproces under kontrollerede forhold. Organisk affald og husdyrgødning blandes i en ’blandetank’, og derefter opvarmes biomassen til omkring 70°C (for at overholde hygiejnekrav). Biomassen ledes herefter over i store reaktortanke, hvor der sker en iltfri (mikrobiel) omsætning af biomassetørstoffet, der bliver til kompost til landmandens marker. Derefter dannes biogassen, der består af 60-70% metan og 30-40% kuldioxid. Efter at have fået ’frarenset’ kuldioxid samt svovlbrinte og vanddamp tryksættes biogassen og sendes bl.a. ud i naturgasnettet til brug til opvarmning eller madlavning i vores husstande.

Flere kommuner omlægger disse år til bioforgasning hvilket betyder at en lang større del af vores affald genanvendes.

Kompost som bæredygtig alternativ til spagnum

Kompost er også et alternativ til planteskolejord, hvor spagnum ofte er et af grundelementerne. Spagnum bruges i surbundsbede, og de fleste planteskolejorde og plantesække er helt eller delvist baseret på spagnum. Spagnum er en knap ressource, der udvindes i sarte naturområder - tørve- og højmoser. Når spagnum udvindes

udledes co2 og efterlader ørkenligende områder, der tager mange tusind år om at genopbygge. En meter spagnumjord tager 1000 år om at etablere sig. I Danmark har vi spagnum til omkring 30 år tilbage. Det udvindes omkring Djursland ellers importerer og transporterer vi spagnum fra Sverige og lande i Østeuropa.

Affaldshierarki

Affaldshierarkiet er illustreret ved en omvendt pyramide, og som skal hjælpe os med at prioritere, hvad vi gør med vores affald. Her er forebyggelse og reduktion højst prioriteret efterfulgt af (direkte) genbrug, genanvendelse, energiudnyttelse (forbrænding) og til sidst deponi - dvs. affald, som vi endnu ikke har teknologien til at genanvende. ’Cirkularitet’ eller cirkulær økonomi handler om, at affald som koncept ikke eksisterer længere, og at alle vores ressourcer med tiden bliver sat i kredsløb - eksempelvis som grønne kredsløb som kompostering eller bioforgasning.